top of page

"Helt siden første møde med Takako har jeg været mærket en dybfølt dedikation, professionalisme og kærlighed over for håndværket. Jeg valgte Takako til at lave min kones forlovelsesring samt begge vores vielsesringe, fordi jeg vidste, at Takako's øje for detaljer matchede mit.

​

Hun tog imod ønsker fra min kone og jeg og bidrog selv med egne kreative input toppet med gode praktiske løsninger, mens hun skabte nogle helt unikke, smukke og holdbare ringe. Mange har rost hende, når vi har vist smykkerne til venner og bekendte. Vi kan varmt anbefale Takako, og vi vil til enhver tid vælge hende, hvis vi i fremtiden skal ønsker nye smykker."

Yasmine & Vlad Florescu

"Vi har været kunder hos Takako Togo – både til hendes egne kreationer og har fået hende til at virkeliggøre vores idé til et smykke. Takako´s håndværk er præget af stor kreativitet, omhyggelighed og et fagligt højt niveau. Hun er meget dygtig til, i samarbejde med kunden, at virkeliggøre dennes forestillinger.Det er en fornøjelse at være i så kreative, pålidelige og dygtige hænder. Vi giver Takako Togo vores bedste anbefalinger.

Ditte Dam og Uwe Klahn

"Takakos smykker er unikke, og hendes design er smukt på en beskeden facon – med et stærkt link til Jordens natur. Smykkernes former taler ind i en fortælling om simplicitet, fred og naturens skønhed. 

​

Hver gang jeg tager smykket op af skuffen, kan jeg ikke lade være med at smile i spejlet, fordi jeg bliver påmindet om historien bag smykket. Det gør Takako's smykker til noget helt særligt for mig, og jeg er stolt af at bære smykkerne. Den smukke haitiperle i Takako's fine udsmykning af guld – uanset om det er hendes drops-serie, der henter inspiration fra vand, eller leaves-serien, der henter inspiration fra naturen. Så simpelt – og alligevel så smukt. 

​

Nogle af mine smykker er designet af Takako baseret på mine egne idéer. Og jeg overrasket igen og igen over at se, hvor vellykket Takako fortolker mine ønsker, så mine ønsker og intentioner med smykker bibeholdes. Jeg møder hende i butikken, hvor jeg kan se en model i sølv, som jeg kan få lov at prøve. Herfra kan vi få de sidste detaljer på plads. På den måde sikrer Takako, at smykket bliver præcist, som jeg ønsker det.  

​

Takako er talentfuld, og det endelige smykke har derfor altid en smukt finish. 

​

Mange tak, Takako!"

Susanne

"Takako har ved flere lejligheder hjulpet mig med at skabe, justere og reparere smukke smykker til min familie. Hun har altid lyttet til mine ønsker, og hendes resultat har altid overgået mine forventninger. Takako er en af de dygtigste og flittigste juvelerer, jeg kender, og jeg kan kun give hende mine varmeste anbefalinger."

Carl

bottom of page